Billedkunst og skulptur
Arkitektur og kunsthåndværk
Litteratur og teater
Politik og erhverv
Musik
Byvandringer
Voldterrænet
Indre by

Til forsiden
Sitemap


 



Det moderne gennembrud

Det Kgl. Vajsenhus. Illustreret Tidende 1875.

7. Nørre Farimagsgade

Denne gade er også bygget i perioden 1870 til 1880. Der var stor forskel på de to gader Nansensgade og Nørre Farimagsgade. Sidstnævnte blev i høj grad bygget med det bedre borgerskab for øje.

En af kvarterets bygherrer var Hans Hansen, der blev kendt under navnet ”Hellig-Hansen”, fordi han nægtede at arbejde om søndagen. Han byggede huse i storslået pariserstil. Det var ham, der stod model til bygmester Martens i Herman Bangs kendte roman ”Stuk”, der handlede om byggeboomet i 1890’erne. Et af Hansens huse ligger i Nørre Farimagsgade nr. 13 på hjørnet af Turesensgade og Farimagsgade. Huset har et rundt hjørnetårn i tre buede fag med balkon til 1. sal og karyatider – en række kvindelige søjlefigurer - i 3. sals højde, der bærer tårnets balustrade. Hans Hansen byggede desuden husene i Ahlefeldtsgade nr. 16 og Rømersgade nr. 1-3-5. Husene er bygget i tidens boulevardstil, med port- og trappevestibuler, der er europæisk inspirerede.

I Farimagsgade 51 ligger Det Kgl. Vajsenhus fra 1875 tegnet af arkitekt Carl F. Rasmussen. Huset blev bygget til at rumme en gratis skole for forældreløse og fattige børn. Dette var den første bygning i den nye gade. Det er bygget i italiensk renæssancestil i røde mursten med halvbuevinduer og sokkel af granit.

Videre til næste stop.