Billedkunst og skulptur
Arkitektur og kunsthåndværk
Litteratur og teater
Politik og erhverv
Musik
	Artikler
	Biografier
		Peter Heise
		Asger Hamerik
		Carl Nielsen
		Hilda Sehested
Byvandringer

Carl Nielsen

Komponist (1865-1931)

Carl Nielsen er uomtvisteligt den mest berømte danske komponist og en nøgleperson til forståelsen af hele det 20. århundredes danske musik. Med sine seks symfonier, koncerter for violin, klarinet og fløjte, kammermusik, to markante operaer, teatermusik og i allerhøjeste grad de hundredevis af sange, har Carl Nielsen som ingen anden sat et mærke på dansk musikhistorie, præget af intensitet, poesi og originalitet. På den ene side stærkt søgende, eksperimenterende, uortodoks og visionær, på den anden side en velynder af enkle og folkelige traditioner.
Carl Nielsen kom på musikkonservatoriet i København under Niels W. Gades ledelse. Fra 1889 spillede han andenviolin i Det Kongelige kapel, og fungerede derefter som komponist. Hans opus I Lille suite for strygere blev uropført i Tivolis koncertsal og blev med det samme en stor succes.
I 1890 modtog Carl Nielsen et rejselegat, der blandt andet bragte ham til Paris, hvor han mødte den danske billedhugger Anne Marie Brodersen, som han giftede sig med i sommeren 1891 og med hvem han fik flere børn. Efter hjemkomsten etablerede Carl Nielsen sig mærkbart gennem værker som Første symfoni (1892), flere kvartetter og violin-sonater og korværket Hymnus Amoris. Mens han stadig havde sin plads i Kapellet, komponerede han sine to operaer Saul og David og Holberg-operaen Maskerade. Fra disse år stammer også elskede sange som Jens Vejmand, der gjorde Carl Nielsen kendt langt udover snævrere musikalske kredse. Med mere end 400 danske sange er Carl Nielsen blevet folkeeje, selv for de mindste, med blandt andet Jeg ved en lærkerede.
Carl Nielsen blev i 1931 direktør for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Hans død samme år blev en national begivenhed. Det tangerede en overdreven mytedannelse omkring komponistens person, næsten lidt paradoksalt, når Nielsens stilfærdige poesi netop ikke opfordrer til storhedsvanvid eller det, der ligner. Erindringsværket Min fynske barndom (1927) vidner blandt andet tværtimod om ydmyghed over for ophavet på Fyn samt en ægte, stor interesse for andre mennesker.
Blandt Carl Nielsens utallige værker fra perioden, kan, udover Første Symfoni (1894) og Hymnus Amoris, opus 12 (1897), nævnes: Gennembruddet Suite for Strygere, opus 1 (1888) samt Symfonisk Suite for Klaver, opus 8 (1895)