Billedkunst og skulptur
Arkitektur og kunsthåndværk
Litteratur og teater
Politik og erhverv
Musik
Artikler
Biografier
Peter Heise
Asger Hamerik
Carl Nielsen
Hilda Sehested
Byvandringer

Til forsiden
Sitemap


 



Det moderne gennembrud

Asger Hamerik

Komponist og dirigent Asger Hamerik

Komponist og dirigent (1843-1923)

Den danske komponist og dirigent Asger Hamerik var i sin samtid sammen med den over 25 år ældre Niels W. Gade, Danmarks mest kendte komponist og musikpersonlighed i udlandet. Han var som norske Johan Svendsen kosmopolit – og han rejste mere og længere end nogen anden dansk komponist. Han studerede i London og Berlin, hvor han blandt andre mødte en af tidens største dirigenter, Hans von Bülow, der for alvor kom til at åbne døren for Hameriks karriere.

Med en anbefalelse fra Bülow kom Hamerik til Paris og blev her elev af den store orkestermagiker Hector Berlioz. De to knyttede et nært venskab, der varede ved indtil Berlioz’ død i 1869. Hamerik blev dermed den eneste nordiske komponist, der kom så tæt på den store musikalske fornyer, at han kunne lade sig inspirere og udvikle under direkte indflydelse af den store mester.

Efter Berlioz’ død rejste Hamerik rundt i Europa, og i begyndelsen af 1870’erne blev han tilbudt at overtage ledelsen af konservatoriet, orkestret og musikforeningen i Baltimore, USA – et af USA’s støreste og rigeste musikcentre på den tid. Han fik et orkester på over 80 mand under sig – meget større end det største danske orkester på den tid, nemlig Det Kgl. Kapel. Her fik han ikke alene skabt en beundringsværdig musikalsk tradition, men fik samtidig produceret flere store og succesfulde orkesterværker. I 1895 fejrede instituttet i Baltimore 100-året for dets grundlæggelse, og det blev markeret med Hameriks storslåede ”Reqiem”. Et værk, der står som komponistens hovedværk.

Efter 27 år som musikdirektør i Baltimore rejste Hamerik i 1898 tilbage til i Europa, og i år 1900 bosatte han sig permanent i København. Her trak han sig dog tilbage og deltog kun sjældent i det københavnske musikliv. Måske fordi han året forinden blev frarøvet muligheden for at overtage ledelsen af Musikforeningen efter Niels W. Gade. Det var ellers Gades eget ønske at se netop Hamerik som sin afløser i 1890, men den københavnske musikelite var, forekommer det i dag, både døve og blinde for Hameriks talent, og han blev ikke engang overvejet som kandidat til stillingen.

Men ”Requiem” blev en kæmpe succes allerede ved den danske førsteopførelse i 1908. Det viser måske, at musikken trods alt er alverdens musikalske og ledelsmæssige slagsmål overlegen.

Af Hameriks øvrige værker kan nævnes operaerne Tove, La vendetta og den originale musikkomedie Den Rejsende