Billedkunst og skulptur
Arkitektur og kunsthåndværk
Litteratur og teater
Politik og erhverv
Musik
	Artikler
	Biografier
		Peter Heise
		Asger Hamerik
		Carl Nielsen
		Hilda Sehested
Byvandringer

Peter Heise

Komponist (1830-1879)

Peter Heise var en af Danmarks betydeligste sang- og romancekomponister og ophavsmandens til periodens væsentligste operakomposition, nemlig Drot og Marsk.

Mordet i Finderup Lade
De fleste kender historien om mordet på Erik Klipping i Finderup Lade i 1286. Med Marsk Stig som manden, der ønsker hævn over sin krænkede hustru Ingeborg og Rane Jonsen som forræderen, der lukker kongen og hans følge ind i laden. Størstedelen af historien stammer fra Danmarks gamle folkevise- og sagnarv, der siden middelalderen har ladet sig genfortælle fra generation til generation. Vores historiske viden om kongedrabet er dog ikke så udførlig som folkeviserne antyder. Men vi ved, at kongemordet fandt sted, og at et Danehof i 1286 erklærede ni sotmænd skyldige i mordet. De erklærede sig alle uskyldige.

I Heises fortolkning er historien dramatisk og følelsesladet. Den dameglade Erik Klipping bliver en splittet kvindeforfører, da han drages mod både den unge kulsvierpige Aase, der befinder sig på den magiske grænse mellem pige og kvinde, men også mod den renhjertede Ingeborg, Marsk Stigs trofaste hustru. Christian Richardts tekst får sammen med Heises musik blodet til at dunke hurtigere, når vi følger Ingeborgs kamp mod kongen, der havde ”flammer i sit blik” (1.akt, scene 6). Kongens vellyst og Ingeborgs vaklen gøres poetisk, men begæret lurer dyrisk og voldsomt lige under overfladen. Ingeborg må da også bøje sig for kongens vilje og beder sin mand om at hævne sig, efter at hun er blevet krænket. Den sælsomme ømhed mellem Marsk Stig og hans hustru er hjerteskærende, og det samme gælder den forelskede Aases hjertekvaler, da hun mærker, hun har mistet sin konges opmærksomhed til en anden. Aases udvikling fra sorgløs pige til moden kvinde er i sig selv et mesterstykke i samspil mellem ord og toner.

På skillevejen mellem national tradtion og nyorientering
Drot og Marsk er en sceneopera, og den overraskede samtiden ved sin dramatiske evne og kraft, samt sin sceniske og orkestrale teknik. Heise komponerede værket i 1877, men havde allerede vist interesse for historien 20 år tidligere i en ouverture om Marsk Stig.

Symbiosen mellem Heises musik og Richardts tekst er til dato fascinerende, og den romantiske folkevisetone rammes uden at blive sentimental. Modtagelsen af operaen var imidleretid noget forbeholden, og mange anså stykket for at være for dystert til scenen. Men nok er operaen ikke noget sorgløst syngespil, men den er om noget musikstykke velegnet og komponeret til netop scenen. Heri ligger en væsentlig del af værkets storhed, fordi det lader handling, ord og toner følges ad. Allerede indledningsvis afbrydes korets harmoniske sang så pludseligt af hestehove og menneskelarm, at man mærker den nervøse uro brede sig i kroppen som et ildevarslende tegn. Nationaloperaen om mordet i 1286 fortjener således stadig et internationalt gennembrud.