| Til forsiden |
| Sitemap |
Det moderne gennembrud
|
/Carl_Frederik_Tietgen.JPG)
Finansmand (1829-1901)
Tietgen var af en god borgerlig familie i landets næststørste by, Odense. Han fik en handelsuddannelse og rejste til England, hvor han skaffede sig mange forbindelser. I 1854 slog han sig ned i København som repræsentant for et handelsfirma fra Manchester. Han opdagede tidligt mulighederne i udnyttelsen af de grønlandske forekomster af kryolit, der anvendtes bl.a. til produktion af det dengang helt nye materiale, aluminium.
Tietgen blev i 1857 direktør for den nyoprettede Privatbanken. Han blev efter 1864 en hovedkraft i opbygningen af dansk industri og handel i form af stiftelsen af en række aktieselskaber og ikke mindst i dannelsen af konglomerater. Det private bankvæsen var endnu i sin vorden, og Tietgen kunne trække på sine erfaringer fra England. Han investerede i infrastruktur og stiftede bl.a. DFDS og Det store Nordiske Telegraf-Selskab, og omdannede Burmeister og Wain til et aktieselskab, en organisationsform, der bedre kunne sikre ny kapital. Han stod bag aktieselskaberne De danske sukkerfabrikker, De danske spritfabrikker og Tuborg, som senere indgik i De forenede bryggerier. Derudover beklædte han en række tillidsposter inden for handel og industri.
Tietgen var i kirkelig henseende grundtvigiansk, og han købte i 1874 af staten den grund, hvor ruinerne af den aldrig færdigbyggede Marmorkirke stod. Med Meldahl som arkitekt finansierede Tietgen store dele af opbygningen af kirken, der var tænkt som en slags grundtvigiansk domkirke i København. Den blev indviet i 1894.
Dansk erhvervsliv bærer endnu præg af Tietgens selskabsdannelser, der hver især søgte en monopolagtig stilling inden for deres erhvervsområde. Det sikrede dem international konkurrencedygtighed.
