| Til forsiden |
| Sitemap |
Det moderne gennembrud
|
/Chresten_Berg.jpg)
Politiker (1829-1891)
Selvom han var fra et relativt velstillet gårdmandshjem, måtte Berg arbejde hårdt for at komme på Ranum Seminarium, hvor han blev optaget i 1848. I sin tid som lærer i Kolding blev han engageret i politik, og i 1861 blev han førstelærer på Bogø, hvor han i 1868 også blev sognerådsformand. Det gav ham tilnavnet ”Kongen af Bogø”.
Berg blev valgt til folketinget i 1865, hvor han oftest stemte sammen med Venstre, og fra 1870erne blev han en af partiets førerskikkelser. Han kæmpede hårdt for parlamentarismens indførelse både som flittig taler på tinge og ved omfattende agitationsrejser. Berg indså, at det væsentligste middel til politisk vækkelse var pressen, og han grundlagde en række aviser, de såkaldte Bergske blade, der efterhånden dækkede store dele af Sjælland og Jylland, foruden Venstres hovedorgan i København: Morgenbladet.
Han førte an i Venstres såkaldte visnepolitik, der søgte at begrave regeringens forslag i udvalgsarbejde og ørkesløse dagsordener. Han var en stærk leder, men Venstre var ofte splittet i sin modstand mod de skiftende højreregeringer. Især forsvarssagen skilte vandene. Som modvægt til Højres ønske om at koncentrere forsvaret omkring København ønskede Berg et ”Dannevirke i hver Mands Bryst”, dvs. et forsvar baseret på en mobilisering af den brede befolkning.
Den politiske kamps styrke fik Berg at føle under et politisk møde i Holstebro, 14. juni 1885, hvor politimesteren havde fået ministerielt pålæg om at tage plads på tribunen. Berg nægtede at tale, så længe politimesteren sad, hvor han sad, og et par lokale venstrefolk lempede politimesteren ned fra sin plads. Det førte til en retssag mod Berg, der i Højesteret året efter blev idømt 6 måneders fængsel. Han blev et par dage senere arresteret under et møde i Folketinget, hvis formand han var. Det blev af Venstre udlagt som en bevidst ydmygelse fra regeringens side. Selvom han dermed blev gjort til sin bevægelses martyr, svækkede fængselsopholdet ham både politisk og fysisk. I fængslet fik han konstateret sukkersyge, men fortsatte sin politiske virksomhed indtil sin død.
Berg nåede ikke i sin levetid at se sit politiske mål virkeliggjort, men han gik over i den folkelige bevidsthed som en af parlamentarismens væsentligste forkæmpere.
