Billedkunst og skulptur
Arkitektur og kunsthåndværk
Litteratur og teater
Politik og erhverv
Artikler
Biografier
Niels Ryberg Finsen
Ferdinand Meldahl
Estrup
Charles Ambt
Louis Pio
Rasmus Frederik Hendriksen
Chresten Berg
Anna Hude
Natalie Zahle
Carl Frederik Tietgen
Knud Pontoppidan
Musik
Byvandringer

Til forsiden
Sitemap


 



Det moderne gennembrud

Charles Ambt

Kloakarbejde ved Frederiksholm, Kongens Enghave. Ca. 1900

Stadsingeniør (1847-1919)

Som kandidat fra den polytekniske læreanstalt årgang 1868 lå det lige for at træde i offentlig tjeneste. Efter en kort tid i havnevæsenet blev Ambt 1869 embedsmand i Københavns Kommune, først ved brolægnings- og vejvæsenet og fra 1886 som Stadsingeniør. Hans virke strakte sig fra kloakering over parkanlæg til planlægning af jernbanelinier, ikke blot i København men også i provinsen. Han kloakerede bl.a. 1883-84 Nakskov, der derved kunne blive den første danske by med vandklosetter. Desuden blev han hyppigt brugt som konsulent ved store projekter i udlandet.
Hans omfattende tekniske indsigt og overblik har haft stor betydning for den slags tekniske problemer, der kun springer i øjnene, når de ikke bliver løst tilfredsstillende. Et af de få synlige monumenter, som Ambt har efterladt sig, er ”minareten” ved Svanemøllen station. Den tjener som udluftningskanal for den kloakpumpestation, der leder byens flydende affald bort fra havnen ud i Øresund.
I 1902 blev Ambt generaldirektør for statsbanerne, hvor en anden side af hans talent viste sig, den økonomiske, idet han vendte etatens underskud til balance i regnskaberne.
Eftertiden har oftere husket på Meldahl end på Ambt som hovedmanden bag Københavns fysiske planlægning. Man har vel ikke brudt sig om at tænke på en pumpestation for kloakslam som noget særlig glorværdigt. Ikke desto mindre må Ambts indsats vurderes som en af de allervæsentligste forudsætninger for at København kom ud af sine vækstår som en relativt velfungerende by.