| Til forsiden |
| Sitemap |
Det moderne gennembrud
|
/Ferdinand_Meldahl.JPG)
Arkitekt (1827-1908)
Meldahl var søn af en jernstøber i København, blev udlært murer og gik videre til Kunstakademiets arkitektskole, hvor han vandt, hvad der var at vinde af præmier og medaljer. Efter en længere udlandsrejse kom han hjem med hovedet fuld af inspiration fra Europas store byer og begyndte en imponerende karriere som arkitekt og administrator. Han stod fra slutningen af halvtredserne for opførelsen af bl.a. Blindeinstituttet i København, Rådhuset i Fredericia, Tinghusene i Ålborg og Randers, Altingshuset i Reykjavik, Navigationsskolen i København, Marmorkirken samme sted, for ombygningen af adskillige herregårde i Skåne og Danmark, herunder ikke mindst Frijsenborg ved Århus og Pederstrup på Lolland, restaureringen af mange landsbykirker, og han arbejdede på restaureringen af flere af de kongelige slotte. Mest kendt er hans indsats for genopbygningen af Frederiksborg Slot efter branden i 1859 i samarbejde med brygger I.C. Jacobsen, der havde sat sig i spidsen for bevægelsen for at oprette et nationalhistorisk museum på slottet.
Som mangeårigt medlem af Københavns Borgerrepræsentation gjorde Meldahl sin indflydelse gældende på Københavns udvikling i byens store vækstperiode. Han stod bl.a. for opførelsen af Søtorvet og for bebyggelsen af Gammelholm efter den var blevet rømmet af flåden.
Vurderingen af Meldahls indsats kalder gerne på de større følelser. Hans restaureringsarbejder er målt med en moderne standard nærmest vandaliserende. Han mente i pagt med sin tid, at gamle huse skulle føres tilbage til deres oprindelige tilstand, uanset om det krævede nedrivning af gamle og værdifulde, men senere tilføjede bygningsdele. Hans forslag til nye boligbyggerier i København var præget af en meget tæt bebyggelse uden det lys og den luft, som samtidens hygiejne krævede. Gammelholm er et godt eksempel, og mange har siden glædet sig over, at en tilsvarende plan fra hans hånd om nedrivning af Nyboder ikke blev gennemført. Til gengæld var han en ivrig deltager i debatten om byens planlægning og arbejdede bl.a. for, at dele af det tidligere voldterræn skulle udlægges til park. Det 20. århundredes funktionalister så ned på Meldahls historiserende stil, som de fandt unødigt pyntet, men postmodernismens opgør med den strenge modernisme har tilsvarende åbnet øjnene for kvaliteterne i hans arkitektur.
