|
Det moderne gennembrud
Videnskabsmand (1860-1904) Niels Finsen blev født i Thorshavn 1860 som søn af den senere amtmand på øerne. Efter en kort periode på Herlufsholm kostskole endte han med at tage studentereksamen fra den lærde skole i Reykjavik, hvor hans fars familie kom fra. Skønt handicappet af et dårligt helbred gennemførte han medicinstudiet på Københavns Universitet og var samtidig ivrig skytte. Finsen havde håndelag, og der var egentlig lagt op til en karriere som kirurg, men hans interesser var mangfoldige, og det var hans forskning i lysets medicinske virkning, der gjorde ham verdensberømt. Han opdagede, at ultraviolet lys havde en helbredende virkning på patienter, der led af en dengang meget frygtet sygdom, lupus vulgaris, eller hud-tuberkulose, der var en vansirende lidelse ikke ulig spedalskhed. Universitetet tillod ham ikke at forfølge sine tanker om lysterapiens gunstige effekter, så han oprettede sit eget institut med god hjælp fra private velgørere. Finsen gjorde sammen med sine dygtige medarbejdere mange opdagelser inden for lysterapi. Bl.a. fandt de ud af, at det samme ultraviolette lys var særdeles skadeligt for koppepatienter, der havde gavn af at opholde sig i mørke rum eller rum, hvor kun rødt lys kunne trænge ind. Hans tekniske snilde betød, at han kunne forfine optikken og kølingen i de kulbuelamper, som blev brugt i terapien, til en meget stor effekt. Instituttets succés blev fulgt op af en offentlig anerkendelse, han blev titulær professor og modtog foruden mange andre hædersbevisninger også besøg fra Europas kongelige og kejserlige. Kulminationen på hans karriere var tildelingen af Nobelprisen i 1903. Egentlig stod den tyske forsker, Robert Koch, der havde opdaget og isoleret tuberkel-bacillen, for tur, men priskomitéen havde antagelig også skævet til Finsens helbredstilstand. Han var for syg til at komme til prisoverrækkelsen personligt, og han døde året efter, kun 43 år gammel. Begravelsen var en statsmand værdig. Nationen tog afsked med en af sine helte. Finsen blev hyldet som lysbringer og den store helbreder. Lysbehandlingen gik af brug efter 2. Verdenskrig, da penicillinet viste sig effektiv i bekæmpelsen af tuberkulose.
|
|||||||||||