Billedkunst og skulptur
Arkitektur og kunsthåndværk
Litteratur og teater
Politik og erhverv
	Artikler
		Urbanisering
		Vandring
		Industrialisering
		Videnskab og teknik
		Politik
	Biografier
Musik
Byvandringer

Videnskab og teknik

Med opdagelsen af de sygdomsfremkaldende mikrober vandt den medicinske videnskab en helt uovertruffen sejr. Tilliden til lægernes evner som helbredere betød, at den hvidkitlede autoritet blev taget med på råd i meget andet end helbredssager. Hygiejnen blev et redskab til at rense samfundet for alt det snavs, som især hobede sig op i storbyerne. Rindende vand, kloakering og offentlige badeanstalter blev indført med hygiejnen som argument. Kriminalitet, alkoholisme og utugt blev anset som sygdomme på samfundslegemet, og kuren bestod i moralsk hygiejne og renselse. Lægevidenskaben udviklede et omfattende program, der gjorde det til et fuldtidsarbejde for den voksende middelklasses hjemmegående husmødre at holde hjem, mand og børn lugtfri og dermed respektable.

Jernbanenettets hastige udbygning, dampbåde i fast rutefart mellem landsdelene og ikke mindst telegrafliniernes udbredelse betød, at afstande fik mindre betydning både nationalt og globalt. Mens de europæiske stormagter var meget optaget af at udfordre Storbritanniens absolutte militære overherredømme til søs, voksede den danske handelsflåde betydeligt.

I Danmark kunne man følge udviklingen i aviserne, der dagligt modtog nyheder om den storpolitiske udvikling fra de internationale telegrambureauer, der kunne meddele det skete med kun få timers forsinkelse. Det betød også, at børsmarkederne begyndte at reagere langt mere nervøst end tidligere. Et fænomen som børsnoterede aktieselskaber blev først almindeligt i anden halvdel af det 19. århundrede.

Tempo og teknik

De tekniske fremskridt kom fra England, Tyskland og Amerika. Ingeniøren blev en anden af tidens heltetyper, der havde muliggjort billig massefremstilling og ilsom transport. Selvom telefonen, sættemaskinen, gasbelysningen, sporvognen, cyklen og jernbanen var skabt for at lette tilværelsen, følte den jævne borger sig hyppigt dårligt tilpas i en hverdag, der forekom de fleste at blive afviklet i et opskruet og hektisk tempo. Mange havde oven i købet råd til den daglige avis, der føjede historier om krig, død og ødelæggelse til de nære ulykker. Avislæserne kunne kun prise sig lykkelige over, at lægerne var så dygtige til at finde på råd, hvis nerverne slog klik.

I 1850 var der ca. 500 praktiserende læger i Danmark. Ved århundredeskiftet var dette tal omtrent tredoblet. Antallet af sengepladser på landets sygehuse voksede fra 3.700 i 1880 til næsten det dobbelte tyve år senere. I 1880 udkom danske aviser i et samlet oplag på 160.000. I 1901 var det ½ mill.