Billedkunst og skulptur
Arkitektur og kunsthåndværk
Litteratur og teater
Politik og erhverv
	Artikler
		Urbanisering
		Vandring
		Industrialisering
		Videnskab og teknik
		Politik
	Biografier
Musik
Byvandringer

Vandringer

Den store udvandring fra de europæiske landdistrikter i slutningen af det 19. århundrede havde retning dels mod den nye verdens forjættelser, dels mod storbyens løfter om en bedre fremtid. Risikoen for skuffelser var i begge tilfælde stor. Drømmen om et liv i anstændig tryghed kunne strande i en fugtig kælderlejlighed på Vesterbro eller i et underbetalt job på et slagteri i Chicago. Men det var selve muligheden for at arbejde sig op, der lokkede folk væk fra slægten, jorden og det oprindelige liv på landet. For den store underklasse af landarbejdere var savnet næppe stort. Som for Jeppe Aakjærs røgterdreng Ole, der havde siddet på en knold og sunget, blev udflugtslængslerne for mange af dem så stærke, at de valgte usikkerheden frem for håbløsheden.

Mormoner til Utah
Efter grundloven var der officielt religionsfrihed i landet og den blev udnyttet af den nordamerikanske mormonkirke, der allerede i 1850 udsendte missionærer til Danmark som et af de første lande i Europa. På trods af udbredt skepsis og stedvise overfald blev missionen en stor succes, for alene i perioden 1872-94 lod 7.700 danskere sig omvende til den nye tro og gav sig på den lange rejse til Utah, hvor de og deres efterkommere udgjorde en relativt stor del af mormonsamfundet. Det hjalp selvfølgelig på den religiøse hengivenhed, at de fik hjælp til at betale billetten fra moderkirken. Andre udvandrere var knap så heldige. Billetten over Atlanten kostede op mod en årsløn, og de risikerede at blive narret af smarte agenter. Som et resultat af udbredt snyd og bedrag blev området i 1868 reguleret ved lov, hvilket også gav mulighed for at føre statistik, så vi faktisk ved, hvem og hvor mange det drejer sig om.

 

Indvandring såvel som udvandring
I perioden 1868-1914 udvandrede ca. 290.000 danskere, heraf de 90 % til USA, resten til Canada, Sydamerika eller Australien. Statistikken er lidt usikker og tager ikke højde for, at en del danskere købte deres billet i Hamborg og derfor ikke blev registret, og at en del af udvandrerne også vendte tilbage. Antallet af udvandrede danskere fra Slesvig antages at være relativt stort også. Danmark var også et indvandringsland. Ved folketællingen i 1901 opgav godt 35.000 mennesker at være født i Sverige. De fleste var kommet hertil som sæsonarbejdere eller tjenestepiger. Omkring århundredeskiftet var der op mod 12.000 sæsonarbejdere fra Polen på Fyn, Lolland og Falster, hvoraf dog kun en mindre del blev bofast. Et tilsvarende stort antal arbejdere kom til landet fra Tyskland.

Samtidig var et par tusinde jøder kommet til Danmark på flugt fra de østeuropæiske og russiske jødeforfølgelser. Ganske vist havde der i et par generationer ikke været nogen direkte forfølgelse af jøder i Danmark, men det var ganske normalt i vittigheder og karikaturer at se ”jøden” fremstillet som en asocial og upålidelig pengepuger. Sjællands biskop Martensen skrev, at jøderne var et rodløst og internationalt folkeslag, hvis indflydelse undergravede sand kristendom og fædrelandsfølelse. Georg Brandes, der var ateist, beklagede sig over altid at blive bebrejdet sine fædres tro. ”De danske er som besat af dette jøderi” som han skrev i et brev til Sophus Schandorph.