Billedkunst og skulptur
Arkitektur og kunsthåndværk
Litteratur og teater
	Artikler
		Naturalisme, realisme og symbolisme
		Pressen og Litteraturen
		Revy
		Tidsskriftet Taarnet
	Biografier
Politik og erhverv
Musik
Byvandringer

Revyen som politisk kommentar

Midt under højreregeringernes nærmest enevældige hersker J.B.S. Estrups ledelse, så det københavnske teaterliv en ny scenisk genre indfinde sig på de skrå brædder, de københavnske sommerrevyer.

Revyen havde trådt sine barnesko i årene forinden (1850-1873), men fra 1873 og frem til 1900 blev revyen politisk. Ganske vist forsøgte man at stramme censur-grebet, men det lykkedes først i perioden mellem 1900 og 1920 for alvor at ramme tekstforfatterne på deres ytringsfrihed.

Ferdinand Schmidt (1833-1893) var en af revyens pionérer. Han skabte den første sommerrevy i 1873 og havde åbnet Frederiksberg Morskabsteater (i dag Betty Nansen Teatret) fire år forinden. I 1886 grundlagde han Nørrebros Teater. De to scener blev sammen med Tivoli, revyernes hjemmebane og skuespillere som Anna Christensen (Tykke Anna), ægteparret Elisabeth (Lisbeth) og Frederik Christensen, Kristine Friis-Hjorth, William Gerner, Frederik Jensen og Fanny Pedersen fortolkede og fremlagde med snilde og glimt i øjet teksterne af blandt andre Carl Wulff, Vilhelm Pedersen, Anton Melbye, Charles Kjerulf og Axel Henriques.

Estrup fik svar på tiltale

Selv om censuren som nævnt blev forsøgt strammet i takt med at tonen i revyerne blev skærpet, blev teksterne blot mere subtile. Fine pointer blev serveret i satirisk indpakning og medrivende melodier gjorde deres til, at budskaberne røg ud i scenen – i sig selv uskyldige, men i virkeligheden smidigt snigende sig omkring censuren, hvilket i bund og grund gjorde dem endnu frækkere og mere bidende. Og en større torn i øjet på den siddende højreregering. Estrup fik svar på tiltale, hvad enten han ønskede det eller ej. Og datidens revy kommer fuldt på højde med den revy-stil, Danmark så under besættelsestiden i 1940’erne, hvor der igen var brug for den samme ord-snilde og elegante paralleller og dobbelttydigheder, så budskaberne kunne liste sig ind igennem tvetydighedernes allersmalleste sprækker.

Sommerrevyen 1895

Da Estrups provisorie tid havde set sit endeligt, gik det heller ikke stille forbi i sommerrevyen 1895. Forestillingen kørte på Frederiksberg Morskabsteater og blev siden overført til Nørrebros Teater og opnåede mere end 250 opførelser, hvilket må have været noget af en bedrift for en revy dengang. Anton Melbye og Axel Henriques havde fundet ordene til visen om Grundlovens fædre, der blev akkompagneret af C.E.F. Weyses melodi En skål for den mø…

”Li’eesaa vist som Volden aldrig skal forgaa
Ubeskaaret skal vor unge Grundlov staa.”