| Til forsiden |
| Sitemap |
Det moderne gennembrud
|
/Herman_Bang.JPG)
Forfatter, kritiker og journalist (1857-1912)
Herman Bang iscenesatte sig selv og sin tid – både på scenen og i sine romaner. Teatret, dramaet og skuespillet kæder hans værker sammen med en sans for æstetik, kostumer og rekvisitter.
Herman Bang blev student fra Sorø og begyndte oprindeligt at studere jura. Interessen for skuespil og litteratur fik dog hurtigt overtaget, og i 1877 forsøgte han at blive optaget som skuespiller. Han bestod dog ikke teaterprøverne og slog sig derfor i første omgang på journalistikken. I 1878 debuterede Herman Bang således som petit-journalist ved Jyllands-Posten med ”Smaabreve fra Hovedstaden”. Arbejdet som journalist fulgte Herman Bang i en årrække, og i forlængelse af M. A. Goldschmidts tradition grundlagde han den opsøgende socialreportage – en ny og personlig journalistisk genre, der konfronterende beskrev civilisationens og borgerskabets vrangsider. Ganske i gennembruddets ånd.
Som repræsentant for Det moderne gennembrud står Herman Bang for sig selv af to årsager. For det første er han velsagtens vores eneste impressionist, hvilket på sin vis placerer ham inden for en anden tradition end den danske – selv om hans egen og hans værkers danskhed ikke er til at tage fejl af. Og for det andet så var der striden i begyndelsen af 1880’erne med Georg Brandes, der i sig selv placerede Herman Bang som sin egen, selvom at afstanden mellem de to rent holdningsmæssigt måske slet ikke var så stor. Samlingen ”Realisme og Realister” fra 1879 kan med rette anses som et egentlig varselsskud for det moderne gennembrud og lå holdningsmæssigt ikke langt fra Brandes synspunkter. Men var afstanden lille mellem de to, så var afgrunden dyb, og den unge Bang og den lidt ældre Brandes førte en giftig polemik i dagspressen. Det var Bang, der var modernisten i diskussionen – og i øvrigt også den mindst spydige. Hvor Brandes plæderede for regler for form og komposition af litteraturen, så havde Bang indset, at det måtte være stoffet selv, der formede kompositionen. Det er således ikke mindst takket være Herman Bang, at vi har fået værker, der har fungeret som brudstykker, dele og fragmenter af liv og fortællinger – med tilhørende elegance og helhed som resultat.
Teaterdrømmene fortsatte sideløbende med de øvrige værker og aktiviteter. Skuespillene ”Du og Jeg”, ”Hverdagskampe” og ”Graavejr” blev opført på Det kongelige Teater i 1881, og i 1884 debuterede Herman Bang selv på scenen som Conrad i ”En Forlovelse” på Folketeatret. Samme år drog Herman Bang til Berlin og indledte dermed sin landflygtighed, der var forårsaget af dels hans homoseksualitet, en pornografidom samt sammenkædningen til en korruptionsaffære på hans forlag. Det var under landflygtigheden, særlig under opholdet i Prag, at værker som ”Ved Vejen” (1886), ”Stille Eksistenser” (1886) og ”Stuk” (1887) blev færdiggjorte.
Ved hjemkomsten til Danmark blev livet ikke nemmere. Efter et kort ophold i København, tog Bang til Nakskov, hvor han skrev romanen ”Tine” (1889). Fysisk og psykisk var han nedslidt, men trods en krop, der var forpint af cognac, opium, morfin og sovemidler, må han have været ualmindelig sejlivet. Økonomiske problemer drev ham til under et ophold i Norge at tage en overdosis morfinpiller. Fem var nok til at slå en voksen mand ihjel. Herman Bang tog elleve – for en sikkerheds skyld. Og overlevede. Bang lod sig herefter frivilligt indlægge.
Efter hospitalsopholdet tog han tilbage til Norge for atter at forsøge sig med teaterlevet. Det blev ikke nogen ubetinget succes, og i begyndelsen af 1890’erne flygtede Herman Bang til Paris, hvor han iscenesatte og instruerede en række af tidens store skuespil. Denne gang med ubetinget succes. Bang vendte dog tilbage til Danmark og fortsatte sit virke som både forfatter og instruktør. I sine sidste år var han særligt efterspurgt som oplæser af sine egene værker, og i 1912 påbegyndte han sin internationale oplæsningsturné ”Rejsen om Jorden” fra New York til Japan. Under den indledende fase af denne rejse døde Herman Bang i toget fra Chicago mod Californien, i staten Utah.
Herman Bang ligger begravet på Vestre Kirkegård i København. Såvel Bangs personlige krukkeri som hans lidelseshistorie, samt hans værkers iscenesættelse og underspillede drama, har inspireret utallige danske forfattere siden hen. Blandt andre kan nævnes den samtidige, men yngre Johannes V. Jensen og senere forfattere som Suzanne Brøgger og Henrik Stangerup.
Af Bangs værker i øvrigt bør særlig nævnes ”Ludvigsbakke” (1896).
