Billedkunst og skulptur
Arkitektur og kunsthåndværk
	Artikler
		Historicisme
		Kunsthåndværk
	Biografier
Litteratur og teater
Politik og erhverv
Musik
Byvandringer

Historicisme

"Den overlæssede stil"

Gader og bygninger i dagens København er endnu stærkt prægede af de forandringer, der skete i årene mellem 1870-1900. Befolkningstallet var eksploderet som følge af den begyndende industrialisering og indvandringen fra landet – og der blev bygget som aldrig før. København ekspanderede, inspireret af andre europæiske storbyer som Berlin og Wien, men Paris var det foretrukne forbillede. Monumentalbyggeri skød op overalt i København lige fra Statens Museum for Kunst, Det Kongelige Teater, Ny Carlsberg Glyptotek og Marmorkirken til Botanisk Haves væksthus og Østre Gasværk. Det samme gjorde nye boliger til den hastigt voksende arbejderstand og nye bygningstyper som stationer, fabrikker, stormagasiner, gas- og vandværker.

I slutningen af 1800-tallet var skellet skarpt imellem almindeligt byggeri og arkitektur. Boligbyggeriet blev varetaget af bygmestre, der ikke levnede æstetikken megen opmærksomhed. De monumentale bygninger og offentligt byggeri hørte derimod til "De skjønne kunster" og havde dermed en langt højere status. Det var her arkitekternes store interesse lå.

”En let og festlig maskerade…”
Slutningen af 1800-tallet var præget af en ny bevidsthed - for arkitekternes vedkommende først og fremmest en ny arkitektur-historisk bevidsthed. For første gang blev arkitektur for alvor analyseret, bygningernes stilarter klassificeret og arkitekturhistorien kunne bruges som et stort opslagsværk, alt efter hvilken stilart arkitekten ønskede.
De lod sig inspirere af tidligere stilarter som engelsk gotik, italiensk renæssance og barok, for at sammensmelte det til en ny stil: historicisme. "En let og festlig maskerade af forskellige stilarter" som en samtidig kritiker udtrykte det. Den nye bevidsthed gjorde det muligt at udplukke interessante detaljer, hele bygningskroppe, facader, for at blande det hele sammen til et individuelt udtryk. Resultatet blev et meget varieret arkitektonisk udtryk. Arkitekter har altid ladet sig inspirere, men måske lidt mere målrettet - historicismen havde derimod ingen grænser, alt var muligt.

Nye materialer
Med det moderne gennembrud fulgte også nye krav til arkitekturen. Der skulle bygges helt nye bygningstyper såsom fabrikker, hospitaler, banker og gasværker. Arkitekterne var ikke længere alene om buddet, eksempelvis blev det provokerende nøgne og populære Eiffeltårn i Paris tegnet af en ingeniør, og på verdensudstillingen i London i 1851 var Chrystal Palace blevet udformet af en gartner. Arkitekterne valgte at tage konkurrencen op med ingeniørerne og eksperimenterede med nye bygningsformer - hjulpet af de mange nye materialer, der var blevet tilgængelige i kraft af industrialiseringen.

Støbejernet
Den vigtigste nyhed var støbejernet. Det blev først brugt i forbindelse med brobygning og nyttebyggeri, men efterhånden opdagede man dets enorme potentiale. Med støbejernet blev det muligt at lave friere konstruktioner og indsætte store glaspartier. Inspireret af krystalpaladset udformede Thyge Rothe og J.J. Jacobsen Væksthuset i Botanisk Have, en helt fri stålkonstruktion med glas. Murene behøvede med andre ord ikke længere at være bærende, de var faktisk i dette tilfælde unødvendige. Mulighederne blev dermed næsten uendelige.

Endnu et eksempel er Johan Daniel Herholdts Universitets-bibliotek, der med to søjlerækker understreger hele bygningens lethed.

Danmark fulgte trop med resten af Europa. Historicismen var langt fra et lokalt fænomen, men derimod en europæisk strømning. Det var mere en holdning end en egentlig stil - da det i sagens natur kan være lidt svært at indkredse et så varieret udtryk. Funktionalismens tidsalder lagde afstand til stilen, men trods modviljen imod den er stilen allestedsnærværende i København. Perioden kan ikke overses og er en vigtig del af vores kulturarv og Københavns arkitektur.