| Til forsiden |
| Sitemap |
Det moderne gennembrud
|
/Agnes_Slott-M%C3%B8ller.JPG)
Maler (1862-1937)
Agnes Slott-Møllers kunstneriske samhørighed med ægtefællen Harald Slott-Møller har ofte bevirket, at de er blevet vurderet som par, hvilket ikke helt yder deres individuelle personligheder eller kunstneriske arbejder fuld retfærdighed. Alligevel må det pointeres, at netop som kunstnerpar markerede de sig stærkt på den danske kunstscene, bl.a. i forbindelse med etableringen af Den fri Udstilling. Som tidsbillede er deres arbejdsfællesskab interessant, da etableringen af kunstnerægteparrene var "højeste mode", selvom kvindernes status som individuelle kunstnere stadig havde noget at lade tilbage. Kvinder havde f.eks. stadig ikke adgang til Kunstakademiet, men måtte uddanne sig i på private tegne- og malerskoler.
I 1880'erne var Agnes Slott-Møllers malerier præget af P.S. Krøyers lys- og stemningsskildring, inspireret af fransk realisme, hvilket bl.a. ses i maleriet "Sommerdagen". I løbet af 1890'erne opstod hendes idé om, at kunsten skulle udtrykke fædrelandskærlighed, nationalfølelse og historisk bevidsthed. Det kom især til udtryk i motiver fra danske folkeviser, men på trods af Agnes Slott-Møllers ønske om at skabe en national kunst, blev udsmykningen på Københavns Rådhus den eneste nationale opgave.
Hendes vigtigste inspirationskilde blev dansk historie og middelalderkunst. Ligesom de engelske prærafaelitter blev hun også inspireret af italiensk malerkunst fra 13.-15. århundrede.
Blandt ægteparrets nærmeste venner var førende kulturradikale personer som Georg Brandes, Emil Hannover og Johan Rohde. Da Rohde tog initiativ til dannelsen af Den frie Udstilling, støttede parret det ivrigt. Men i en fælles stræben mod et stilsøgende, intellektuelt maleri bragte de to kunstnere sig senere i 1890'erne i opposition til de øvrige medlemmer, hvilket resulterede i et brud med Den frie Udstilling. Agnes Slott-Møller hævder i sin bog Folkevise Billeder, at hun blev en dansk prærafaelit uden at kende til den engelske bevægelse; det kan ikke være helt sandt, da der findes adskillige eksempler på hendes grundige kendskab til prærafaelismen og The Arts and Crafts Movement. Ligeledes hørte tidsskrifterne The Studio og Magazine of Arts til den intellektuelle samtids kendte inspirationskilder. Hun kopierede motiver og mønstre herfra og benyttede det som inspiration til især de dekorative gipsarbejder og ornamentale rammemotiver. Modstand og kritik fik det kompromisløse kunstnerpar til efterhånden at isolere sig, og efter den såkaldte bondemalerstrid i 1907, hvor de især lagde sig ud med Fynboerne, blev de helt isolerede i det officielle kunstliv.
