| Til forsiden |
| Sitemap |
Det moderne gennembrud
|
/P.S._Kr%C3%B8yer.JPG)
Maler 1851-1909 (Krøyer, Peder Severin)
Mere end nogen anden indfriede Krøyer sin samtids stræben efter et nyt maleri. Det skule være frigjort fra idealismen, fra kravet om et litterært eller historisk emne og fra de strenge, traditionelle kompositionsregler. Han mestrede også tidens andet krav om spontant og umiddelbart at kunne fæstne "øjeblikket" til lærredet, også på stedet, ude i fri luft. Krøyer står derfor som en af hovedskikkelserne i firsergennembruddet i dansk billedkunst. Hans ærinde var først og fremmest det maleriske og herved adskilte han sig fra mange af de samtidige gennembrudsmalere, for hvem indlevelse i det menneskelige eller et direkte socialt engagement var en nødvendig konsekvens af det kunstneriske nybrud.
Efter Akademiet studerede Krøyer som mange af samtidens kunstnere hos Léon Bonnat i Paris. Her lærte han ikke blot principperne for det såkaldte valørmaleri, men blev også varigt påvirket af den klassiske spanske malerkunst, som Bonnat var stærkt optaget af. Han orienterede sig flittigt og lod sig generelt inspirere af den moderate modernisme, men studerede især den spanske maler Velasquez, hvis beherskelse af lysvirkninger i billedrummet Krøyer vedblev at hente inspiration fra. Velaquez´ brug af mørke farver ses hos Krøyer fra omkring 1880, f.eks. i billedet af Italienske Hattemagere, hvis realisme ved præsentationen i København 1882 blev opfattet som direkte anstødelig. Alligevel blev billedet et gennembrud ikke bare for Krøyer, men også for realismen i dansk kunst.
|
/P.S._Kr%C3%B8yer.JPG)
Ved hjemkomsten fra udlandet først i 1880'erne stillede Krøyer sig i spidsen for en stærk kritik af dansk kunst og fik, sammen med bl.a. Laurits Tuxen, fornyet kunstneruddannelsen, hvilket resulterede i at De frie Studieskoler fik permanent status fra 1882. Han fik samtidig varig tilknytning til Skagen. Skagen var allerede mødested for danske og skandinaviske malere og forfattere. Et monument over dette Skagen satte han med festbilledet af kunstnervennerne, Hip, hip, hurra, malet 1884-88. Det enkelte øjeblik i tilværelsen havde fået ny betydning, med en lettere, mere skitseagtig maleteknik til følge, men Krøyers øjebliksbilleder er imidlertid nøje planlagte. Han anvendte med forkærlighed x-perspektivet, eventuelt centralperspektivet i ekstrem form, for med billedrummets diagonaler at skabe fart og dynamik og forstærke øjebliksvirkningen, måske en arv fra læreren W. Marstrand, hvis passion for de klassiske venezianere her satte sig spor.
I 1880'erne udførte han en række figurbilleder fra Skagen, der ligger tæt på især Michael Anchers, men efterhånden fandt han sine egne motiver. Hans særlige speciale blev halvlyset, som han fastholdt i adskillige store malerier, udført udendørs i Skagens lyse sommeraftener. Om vinteren i København havde han talrige bestillingsopgaver.
Krøyer købte sit første kamera i 1885 og anvendte det ikke blot til registrering af de emner, han ville male, men som et selvstændigt kreativt medium. Han var som kunstnerfotograf blandt pionererne i Danmark. Resultaterne, der overvejende stammer fra 1890erne, er præget af eksperimenter, f.eks. modlysoptagelser og en hel del billeder fra hans og hustruen Marie Krøyers hjem. Her indrettede parret sig i 1890erne i overensstemmelse med tidens mest avancerede idealer, den engelske Arts and Crafts- bevægelses skønheds-idealer. Skagens Museum, som Krøyer var medstifter af i 1908, indrettede her, efter hans død, sine første udstillingsrum. Fotografiets dokumentarisme viser os ikke blot, at Krøyer i sit maleri idealiserede og forskønnede virkeligheden, men også at hans kunst, trods sin tilstræbte objektivitet, rummer sjælelige dimensioner.
