| Til forsiden |
| Sitemap |
Det moderne gennembrud
|
/Vilhelm_Hammersh%C3%B8i.jpg)
Maler 1864-1916
Hammershøi modtog tegneundervisning tidligt, og hans talent blev dyrket af familien, særligt af moderen, fra otteårsalderen. Som ung blev han optaget på Kunstakademiet, hvor han bl.a. studerede hos Vermehren, for derefter at studere ved Kunstnernes Frie Studieskoler, der på daværende tidspunkt var under P.S. Krøyers ledelse. Han debuterede i 1885 ved Charlottenborgs Forårsudstilling med værket Ung Pige, der var et portræt af hans søster Anna Hammershøi. Maleriet blev ikke særlig godt modtaget, til mange af de yngre kunstneres store fortrydelse. Hans talent skaffede ham allerede i hans levetid en plads i verdenskunsten, bl.a. hos den berømte tyske digter og forfatter Rainer Maria Rilke, der formulerede to berømte og meget rammende sætninger om Hammershøis kunst: at han måtte gense hans værk for at høre ham "tale og tie", og at Hammershøis værk var "langt og langsomt". Hammershøis særegne stil er gennemgående i hele hans öuvre, en stil der ikke ændrede sig synderligt over årene. Han havde allerede i portrættet af søsteren Anna indfanget sit eget talent, og hans udvikling rent stilmæssigt må siges kun at bestå af små forskydninger, ikke radikale brud.
|
/Vilhelm_Hammersh%C3%B8i.jpg)
Hammershøis æstetiske valørmaleri er renset, både set med datidens og nutidens øjne, hvor tiden og stedet er indhyllet i en drømmende, ofte melankolsk og næsten kvælende, metafysisk stemning. Hans værk er kontemplativt, tænkende, og beskriver ikke farten i det gryende moderne liv. Hans omdrejningspunkt blev de lukkede rum, åbne og lukkede døre og figurer der ikke sjældent vender ryggen til beskueren. Motivkredsen omfatter hjemmet, moderen, søsteren, hustruen, de københavnske huse og pladser og rolige billeder af naturen. Hans værker er aldrig anekdotisk fortællende og referencer til tidlig hollandsk kunst og den danske nationalromantik findes kun stilistisk set; indholdet er et ganske andet. Selvom Hammershøi stilmæssigt ikke ligger så langt fra genremaleriets idealer, var han indholdsmæssigt langt tættere på de nye strømninger, der kom til at præge 1890'erne og begyndelsen af det nye århundrede. Han var med i kredsen, der startede Den frie Udstillingsbygning, en nær ven af J.F. Willumsen og i kontakt med mange af de kunstnere og forfattere der kaldte sig (og senere har fået betegnelsen) symbolister.
