Det moderne gennembrud
Paul Fischer |
/Paul_Fischer.JPG) |
|
Maler (1860-1934) (Fischer, Paul Gustav) Paul Fischer begyndte tidligt at male. Han malede portrætter og gamle, forfaldne huse. Et billede af Lygtekroen på Nørrebro viser, hvordan han som 18-årig gik i faderen, Philip Fischers fodspor. Samtidig lærte han håndværket fra grunden, ikke mindst som medhjælper i faderens malervarevirksomhed. Han gik på Kunstakademiet, men fuldførte ikke uddannelsen, og det var en hæmsko for ham, indtil han i 1882 solgte en tegning til Ude og Hjemme. Gennem bladet og dets redaktør F. Hendriksen kom han i kontakt med de samtidige strømninger i fransk åndsliv og kredsen af unge, danske naturalister.
Flertallet af de tidlige tegninger viser storbyliv, og det var som "gadelivsmaler", at Fischer slog igennem i publikums bevidsthed. I begyndelsen var det overvejende gråvejrs- eller vinterstemninger, men efter en rejse til Paris blev farverne varmere. Især de farverige skildringer fra Højbro Plads blev en succes, og Fischer blev det, han især er husket som: Københavnernes og ikke mindst københavnerindernes maler.
|