| Til forsiden |
| Sitemap |
Det moderne gennembrud
|
/Michael_Ancher.JPG)
Maler (1849-1927)
Michael Anchers lyst til at blive maler begyndte, da han i 1865 traf malerne Theodor Philipsen og Vilhelm Groth. I 1871 søgte han kunsthistorikeren Julius Langes råd om kravene til at blive figurmaler og blev samme efterår optaget på Akademiet. Uddannelsen, der faldt i en krisetid i dansk kunst, blev en skuffelse for ham. Professor N.L. Høyen plæderede stadig for historiemaleriet og en nationalromantisk stil, men generelt syntes det danske maleri at være stagneret og utidsvarende. Michael Ancher avancerede hurtigt til modelskolen, men det lykkedes ham aldrig at tage afgang. Han debuterede i 1874 og besøgte samme sommer for første gang Skagen, hvor han fandt en rigdom af emner, som han de følgende år bearbejdede i talrige tegnede og malede skitser. 1875 forlod han definitivt Akademiet og opholdt sig i stadig længere perioder på Skagen, optaget af fiskernes liv og arbejde. På grundlag af sine studier malede han snart genrebilleder, snart mere virkelighedstro skildringer af landskabet og befolkningen.
Efter råd fra Julius Lange rejste han ikke udenlands for at uddanne sig, men koncentrerede sig om Skagen, som han som figurmaler foreløbig havde for sig selv. Han fulgte tidens krav og lagde sine bedste kræfter i de store, ambitiøse figurkompositioner, han år for år præsenterede på Charlottenborgudstillingen, 1876 "Fiskere på en klit", 1877 "En lægprædikant", 1879 "Fiskerpiger på Sladrebakken", de to sidste i aftenbelysning. De viser ham som en god figurmaler og betegnede i samtiden en vis fornyelse. Efterhånden som han levede sig ind i miljøet og lærte befolkningens hårde liv at kende, ændrede hans maleri imidlertid karakter i mere realistisk retning. Inspireret af redningsmanden Lars Kruses skæbne malede han således 1879 "Vil han klare pynten?", hvormed han i 1880 fik sit kunstneriske gennembrud. Denne skildring, hvis patos skal demonstrere den menige skagbos heroiske liv, opfyldte epokens drøm om en national kunst i den store stil med emne hentet hos det danske folk. Den for sin tid realistiske maleform peger imidlertid ubevidst fremad. Da Skagen fra omkring 1880 blev samlingssted for de danske og skandinaviske kunstnere, der, inspireret af fransk kunst, skabte et moderne, nordisk friluftmaleri på det sted, han havde gjort kendt, kæmpede han først imod. Men han undgik ikke at forholde sig til de ny idealer, der var væsensforskellige fra hans egne, især ikke da hustruen Anna straks engagerede sig i det nye og friere maleri, baseret på farve, lys og oplevelse, og blev en af gennembruddets malere.
|
/Michael_Ancher.JPG)
Anchers monopol som skagensmaler blev brudt definitivt med Chr. Krohgs og Oscar Björcks sommerophold og især af P.S. Krøyer, der fra 1882 kom regelmæssigt til Skagen. Trods inspirerende samvær følte han sig i en ubehagelig konkurrencesituation og valgte måske derfor ofte emner, hvor han kunne vise sig uafhængig. Maleriet "Portræt af kunstnerens hustru" fra 1883-84 viser Anna Ancher mens hun var gravid, et motiv der med datidens øjne var anstødeligt og klassificerede ham som radikal. Barnet i huset gav ham en ny motivverden, og han forlod atter den rene naturalisme, men fandt anvendelse for erfaringen, da han skabte det afklarede, moderne monumentalmaleri, der repræsenterer hans væsentligste kunstneriske indsats. Her forenede han i en personlig form principperne fra den klassiske figurkunst, der var hans udgangspunkt, med motiver fra virkeligheden, og valgte emner enten fra skagensfiskernes liv eller fra familiens eller vennernes kreds. I denne syntese indgår også landskabet og portrættet, en genre han havde dyrket siden ungdommen.
