Billedkunst og skulptur
Arkitektur og kunsthåndværk
	Artikler
	Biografier
Litteratur og teater
Politik og erhverv
Musik
Byvandringer

En by i forandring

1857 var året, hvor Københavns byporte blev sløjfet. Den landlige idyl omkring København måtte i de efterfølgende år vige pladsen for byudvikling i et hastigt tempo.

Voldene omkring København havde ligget som en jernring om byen i flere århundreder. I midten af 1800-tallet var resultatet, at København var fyldt til bristepunktet. Københavnerne var stuvet sammen i kældre og under tagrygge, i de tættest befolkede gader med under 2 m2 til hver. Der var ingen kloakering, og vandet var udrikkeligt!

Uden for Københavns volde lå et såkaldt "demarkationsterræn", et område med byggeforbud mellem Københavns befæstning og søerne. De få bygninger, der blev opført i terrænet var hovedsageligt bindingsværkshuse - de skulle kunne rives ned i en fart, hvis fjenden kom til landet og ville søge dækning bag bygningerne uden for voldene. I løbet af 1850´erne blev byggeforbuddet opgivet og Københavns status som fæstningsby ophævet. Byen kunne vokse. Og der var hårdt brug for mere plads, jernringen havde været mere snærende end beskyttende, og desuden havde terrænet mistet sin militære betydning, bl.a. med englændernes bombardement i 1807.

Brokvartererne
Københavns udvikling i sidste halvdel af 1800-tallet kan betegnes med ét ord: metropolisering. Fra voldenes fald og frem til århundredskiftet oplevede København et kolossalt byggeboom. Der, hvor køerne tidligere havde græsset, var pludselig stenbro og gadelarm, spir og baggård. I perioden 1870 - 1890 steg hovedstadens befolkningstal fra knap 190.000 til ca. 400.000.

Det første nybyggeri fandt sted på Nørrebro og Vesterbro, hvor ivrige byggespekulanter hastigt opførte boliger af svingende kvalitet mere eller mindre planløst uden indgriben fra staten. De første forsøg på at lave byggelove kom først i 1870'erne og 80'erne, og spekulationsbyggeriet begyndte at ændre karakter. Gaderne blev lidt bredere og lejlighederne en anelse større.

Den tidligere fæstningsby sprængte altså sine rammer, voldarealerne overgik til kommunale byggerier og private interesser, og i brokvartererne og på Frederiksberg blev bar mark på rekordtid omdannet til små byer i byen. På det gamle voldterræn omkring indre by blev bæltet af grønne områder, Kastellet, Østre Anlæg, Botanisk Have og H.C. Ørstedsparken, anlagt efter et byplanlægningsforslag vedtaget 1872 - områder, der stadig i dag er grønne åndehuller, hvor man kan se rester af volde og voldgrave.