|
Det moderne gennembrud
2. Sankt Pauls Kirke Opført i årene 1872-77 af arkitekt Johannes E. Gnudtzmann efter idé af Ferdinand Meldahl - arkitekten, der også skabte Søtorvet ved Dronning Louises Bro. Sankt Pauls Kirke er inspireret af Herholdts Universitetsbibliotek i Fiolstræde og af kirken San Fermo Maggiore i Verona. Grundplanet er en basilika – dvs. ét stort rum, der er omgivet af små tilbygninger, kaldet sideskibe. Sideskibene er lavere end hovedskibet. De er adskilt fra hovedskibet med buehvælvinger, der hviler på søjler. Tårnet er 47 m højt, og det er placeret over forhallen. Tårnets tag er kegleformet og udført i mursten med vandrette striber. Denne tagkonstruktion er inspireret af romansk middelalderlig stil - en stilart, der er mindre svulstig end den italienske renæssancestil, som ellers var dominerende i perioden. Kirkens sokkel er af granit, og murene er opført i røde mursten og udsmykket med bueslag og pinakler – snoede søjler.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||